100 Børnedage på Dokk1

13.12.2016

Der har været rift om billetterne, derfor udbydes nu en række ekstra-arrangementer.

95% af billetterne til onsdagene hele 2017 er bestilt af institutioner, dagplejere og private. Den overvældende interesse for arrangementet viser vi har ramt et behov.
Næsten udsolgt er imidlertid ikke så godt for dem, som ikke nåede at komme til tasterne. Den gode nyhed er, at vi allerede nu kan præsentere flere onsdagsarrangementer. Nogle forestillinger/workshops gentages samme dag kl. 11.30, og på andre onsdage bliver der aktiviteter to eller flere steder på Dokk1.

Yderligere information
Billetbooking til de ekstra arrangementer bliver åbnet 4 uger før pågældende onsdag. Hold øje med begivenhedsopslagene hver mandag kl. 8.00 på vores facebookside.