NyCirkus på skemaet - to forløb tilbage

01.06.2016

Sammen med Københavns Internationale Teater udbyder Børnekulturhuset i uge 48 og 49 2016 nycirkus-workshops til de ældre elever i grundskolen som en del af projektet NYCIRKUS PÅ SKEMAET, støttet af Nordea-fonden.

Nycirkus er ikke blot en kunstform, men i høj grad også et tværfagligt og pædagogisk inkluderende læringsværktøj, der fusionerer fysisk, social og kreativ læring.

Målet er at inkludere nycirkus som et oplagt læringsværktøj i heldagsskolen, der er med til at opfylde kravene om daglig fysisk aktivitet, varierede undervisningsformer og mulighed for samarbejde med det lokale kultur-, idræts- og foreningsliv.

To dages nycirkus-workshop med klassen
I workshoppen træner professionelle nycirkus-artister børnene i grundlæggende nycirkusteknikker som luft- og gulvakrobatik, jonglering og balance, ikke med fokus på at udføre øvelserne til perfektion, men med fokus på kreativitet og samarbejde.
Der arbejdes med objekter fra elevernes hverdag, som de kan relatere til gennem øvelserne, f.eks. ved at jonglere med skoletasker og penalhuse og lave saltomortaler fra katederet. Til sidst sammensættes eventuelt et scenarie baseret på børnenes univers.

Københavns Internationale Teater udarbejder undervisningsmateriale til forberedende og opfølgende brug.

Yderligere information
Der er kun to forløb tilbage. Læs mere i denne invitation: