Vær med til at fejre Dansens Dag den 29. april

17.03.2016

Klasser på mellemtrinnet i Aarhus Kommune har mulighed for at danse på Rådhusets fantastiske bonede gulve og samtidig fejre den internationale Dansens Dag.

Dansekompagniet Don Gnu og DJ Master Fatman sætter rammen for en time, som har Årets Dans 2016 som sit omdrejningspunkt. Når I kommer hjem til skolen igen, har I noget, I enten kan vise eller lære til de andre børn og voksne.

Dansefejringen foregår fredag den 29. april kl. 9.30 – 10.30 i hallen på Aarhus Rådhus – og selvfølgelig igen, når I kommer tilbage på skolen.

Det er gratis at deltage, men da der et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig til uga [at] dansehallerne [dot] dk

Max.to klasser pr. skole. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

 

Hvad er Årets Dans?

Årets Dans er en dans på ca. tre minutter, som alle i princippet kan være med til. Som en parallel til fællessangen er den en fællesskabsdannende og livgivende aktivitet. Dansehallerne skaber hvert år en ny dans, som er frit tilgængelig for alle via nettet. Årets Dans har nu i otte år været et hit landet rundt, hvor den har inspireret mennesker i alle aldre til nye måder at være sammen på.

Årets Dans 2016 er skabt af kompagniet Don Gnu, og resultatet er en humoristisk dans præget af et maskulint og lidt skævt bevægelsesunivers.

Se den her: http://www.tafatomdansen.dk/aarets-dans/aarets-dans-2/

 

Hvad er Dansens Dag?

Hvert år den 29. april er Dansens Dag, hvor dansen bliver fejret i hele verden. Dansens Dag sætter spot på dansens universelle evne til at krydse alle politiske, kulturelle og etniske grænser og forene folk i fred og venskab gennem et fælles sprog: DANS! Det var UNESCO, der i 1982 udråbte den 29. april til at være Dansens Dag.

Læs mere om Dansens Dag her: http://www.dansensdag.dk/side.asp?side=1

Yderligere information