ILDSJÆL samt Rollespil som Metode i Undervisningen

01.02.2016

I starten af marts har Filuren premiere på ungdomsforestillingen ILDSJÆL. En aktuel fortælling om at være ung, at være menneske, om døden, om radikalisme, ekstremisme og fanatisme. Og om at tage ansvar for ens handlinger. Derudover præsenterer teatret et nyt og spændende læringsrollespil om demokrati for udskolingen.

Arr.: Teaterhuset Filuren. For udskolingen.

ILDSJÆL - It`s better to burn out than fade away.

At være radikal er at ville ændre ved det bestående. Radikaliseringen har mange ansigter - du kan være radikal på højrefløjen, på venstrefløjen, indenfor religionen, kunsten, sporte osv. ILDSJÆL tager store og svære problematikker ned i øjenhøjde, skræller fordommene væk og spørger: Hvad er radikalisme? Hvad er en ildsjæl? Hvordan tændes ildsjælen? Er det menneskeligt at dedikere sig fuldt ud til en sag eller et større formål? Har vi ikke alle sammen prøvet at brænde for noget?

For udskolingen.

Spilleperiode: 3.-19. marts 2016 i Filurens sal.

Co-produktion mellem Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren.

Læs mere og billetbestilling: http://filuren.dk/forestillinger/ildsjael/'

Rollespil som Metode i Undervisningen

Et læringsrollespil om demokrati for udskolingen. Det er et 3-timers forløb, hvor eleverne skal tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.

Styrker:

  • forståelse for demokratiske spilleregler
  • evnen til at debattere
  • evnen til at reflektere og perspektivere

Undervisningsforløbet udbydes af Filurens Kompetencecenter for Teater og Dans samt Syddjurs Egnsteater.

Kontakt for mere info og bestilling: Malene Hedetoft, mh [at] filuren [dot] dk, 30264339