Gratis lærervandringer Århundredets Festival

05.01.2016

Historien om Aarhus i begyndelsen af 1900-tallet og arbejderdrengen Hans

Tirsdag d. 23. februar kl. 14 – 16

Onsdag d. 24. februar kl. 16 – 18

Fra små kår til store forandringer

På denne vandring hvirvler vi sammen tilbage til et fattigt arbejderhus i Ø-gade-kvarteret i 1900-tallets begyndelse, hvor vi møder drengen Hans, den stille far, der har skrædderværksted i kælderen, og den stærke mor, der er rengøringskone og politisk og socialt engageret.
 
Vi følger i Hans’ fodspor - fra tiden som yngste dreng i en stor søskendeflok, som elev på Paradisgadeskole, som lærling hos typograf Olsen i Graven, som stædig fagforeningsmand i Studsgade og som passioneret medlem af det stadig mere indflydelsesrige Socialdemokrati. Alt imens Aarhus og Danmark forandrer sig.
 
Vi hører også om Hans’ forhold til musik, om ægteskabet med Ella, og om hans voksne liv i København, og sammen oplever vi tiden, hvor Danmark blev moderne – og ikke mindst tiden, hvor en fattig arbejderdreng blev noget, kun få havde troet muligt!

Varighed: to timer

Tilmelding: 4185 6669

Mødested oplyses ved tilmelding