Så gør vi sådan, når vi vasker vort tøj …

05.01.2016

Tag eleverne med på en rejse tilbage til dengang, man ikke havde vaskemaskine og tørretumbler, men derimod vaskede sit tøj i hånden. Dengang det tog lang tid og var et møjsommeligt slid at holde familien med rent tøj. Eleverne får selv lov til at prøve kræfter med det hårde arbejde, som foregår i gårdhaven uden for museet, hvor eleverne sammen med museumsfolk vasker tøj med vaskebræt, vaskeheks, vaskevugge, sæbe og lud.

Kom til Store Vaskedag og hør fortællinger om livet i begyndelsen af 1900-tallet

Klassen deles i to hold. Den ene halvdel vasker tøj, mens den anden halvdel er på besøg på museet, hvor vi viser genstande og fortæller historier om livet i begyndelsen af 1900-tallet. For 0.-6. klasse er der fokus på børneliv, og for 7.-10. klasse er der fokus på kønsroller. Efter en halv time bytter holdene.

Tilbuddet udbydes kun i uge 21 og 22.

Målgruppe: 0. – 10. klasse

Fag: Dansk, historie, samfundsfag

Varighed: 1 time

Pris: 250 kr.

Book et forløb på kvindemuseet.dk