SygtSund

25.11.2015

Teater Katapult. For elever på 14 år og derover. SygtSund er en absurd komedie om stripfitness, dødsangst, mirakler, kys, kalorier - og familien Momsens kamp for at leve lykkeligt til deres dages ende. Forestillingen spiller d. 30. - 31. marts 2016.

Nationen Danmark har fået sundhedsforstyrrelse. Lægerne ordinerer motion på recept, rygerne må søge tilflugt i træer og politikerne vedtager nye sundhedsreformer.

Man bør holde sig væk fra ALT - og huske at drikke vand til og stå på hovedet, mens man gør det. Men hvad er egentlig meningen? Og hvad er sandheden om sundheden? 

Link til forestillingen