Vi tager til stranden med ketchere, rejenet og vandkikkerter og går på jagt efter livet på det lave vand! På stranden laver vi akvarier, hvori fangsten placeres og undersøges nærmere. Eleverne lærer at genkende og artsbestemme dyrene ved hjælp af simple opslagsværker, ligesom de får rig mulighed for at håndtere de levende dyr - og måske skal der endda smages på fangsten?
Gennem fortællinger og aktiviteter lærer vi, hvordan dyrene er tilpasset det særlige miljø, de bor i, og hvordan de indgår i havets fødekæder. Læringen kan understøttes af aktivitetsark.
Forløbet giver også adgang til Kattegatcentret, så efter turen kan I spise jeres frokost blandt hajer og rokker.
Forberedelse: Kattegatcentret kan efter ønske sende materiale, der er egnet til aldersniveauet.
Husk: Tøj til at være ude + skiftetøj
Til ”Livet på det lave vand” lærer eleverne blandt andet…
Download Kattegatcentrets undervisningsmateriale