Gratis

Lær hestens sprog

Beskrivelse

I har mulighed for at komme helt tæt på Natursamarbejdets islandske heste, Fjölnir og Saga og lære deres sprog. Forløbet strækker sig over tre gange og tilrettelægges efter, hvor trygge børnene er ved hestene og i forhold til alder og modenhed.

1. Besøg. Vi fortæller om hestene, vi fodrer, snuser til dem og snakker med dem. Vi klapper hestene, og ser hvordan de reagerer.

2. Besøg. Vi gentager forløbet fra 1. besøg, gentagelsen gør børnene mere trygge og modige. Børnene har nu en idé om, hvordan hestene reagerer og deres relation til hestene udbygges. Vi vil denne gange også strigle hestene og rense hovene.

3. Besøg. Vi gentager procedurerne fra de 2 første besøg. Nu har børnene fået en rutine i at være sammen med hestene og ved, hvad der venter dem. De børn, der gerne vil prøve, kan nu få en trækketur på hestene.

Vi har også en ”heste-kuffert”, som I kan bruge til forberedelse eller efterfølgende snak med børnene om hestebesøget, her findes bl.a. hæfter, billedserier, hestefoder og hestetilbehør, sange og hestekostumer til udklædning.

Formål

Børnene får mulighed for en stor sanseoplevelse ved at komme tæt på et stort dyr. De kommer til at forstå hestenes sprog og øve empati overfor andre levende væsner. Hesten belønner børnenes rolige adfærd med nærhed og tillid. Børnene får mulighed for at udforde sig selv og styrke selvtilliden.

 

Sted
Natursamarbejdet
Louisevej 100
8220 Brabrand