Mit Sted

24.08.2015

Secret Hotel, grundskolen og ungdomsuddannelserne. I efteråret 2015 byder Secret Hotel på vandringsforestillingen 'Mit Sted' - et scenekunstnerisk kulturudvekslingsprojekt, der, gennem børneperspektiv, undersøger landsbyen Knebel på Mols og "ghettoen" Gellerup udenfor Aarhus.

Det vigtigste sted, der hvor der dufter helt særligt, der hvor drømmende samler sig, hvor du leger med din bedste ven, hvor du fik et kys …

I 'Mit Sted' bliver publikum inviteret på en række korte, stedsspecifikke vandringer skabt i samarbejde med lokale 10-12 årige fra Mols og Gellerup; guidet af børnene selv.

Publikum får et unikt indblik i forskellige børneliv i forskellige områder i Danmark: Et af de måske tryggeste, og et af de måske mest utrygge boligområder - landsby og "ghetto". Når mediernes fokus på problemer i udsatte boligområder avler utryghed, inviterer 'Mit Sted' publikum ind i Gellerup og viser dem, at her er der også meget at byde på: Stort netværk, mange kulturelle tilbud og grønne områder, hvor børn paradoksalt nok får lov til at lege mere frit end i langt tryggere kvarterer. Parallelt hertil giver vi også publikum fra Gellerup mulighed for at opleve en anden side af Danmark, end de oftest kender: Indblik i børneliv i en landsby på Mols.

I vandringerne vil publikum opleve en omvending af magtforholdet mellem barn og voksen og en undersøgelse af, hvad tryghed er, og hvor stor frihed børn har.

Forestillingen skabes i samarbejde med australske kunstnere fra The Walking Neighbourhood og er støttet at Statens kunstfond og Aarhus kommune.

'Mit sted' udvælger aspekter af virkelige børneliv og sætter dem i en scenekunstnerisk ramme, hvor hverdagsleg bliver til kunst.

Ift. faget idræt, vil der vil blive fokuseret på kropsligt, sensoriskarbejde - deltagerne vil komme til at bruge deres krop på udfordrende måder som højner kropsbevidsthed - og bevidsthed om kroppens relation til det landskab man befinder sig i.

Historisk vil der blive fokuseret på børnenes viden om deres lokalområde.

I forhold til håndværk og design er projektet ikke bare scenekustnerisk - der deltager en visuelkunstner som sammen med de deltagende børn står for design af loungeområdet. Her vil publikum kunne opleve en udstilling af arbejdet med vandringerne og stederne omsat til visuel kunst.
Udstillingen vil være interaktiv, så der vil være mulighed for at publikum selv kan tegne eller bidrage på anden måde...

Alder: 6-99 år

Skoleforestillinger:
18/9 kl. 10 i Knebel, Molsskolen, skoletoften 17 8420 Knebel
2/10 kl 10 i Gellerup, Sødalskolen Louisevej 29, 8220 Brabrand

Åbne forestillinger:
(Skoler er meget velkomne)
19-20/9  kl 11.30 og 14.30 Knebel, Molsskolen, skoletoften 17 8420
3-4/10 kl 11.30 og 14.30 Gellerup, Sødalskolen Louisevej 29, 8220 Brabrand

Pris:
Skoleforestillinger: 20 kr. pr elev.
Åbne forestillinger: 50 kr. pr. person

Kontakt: //Line [at] secrethotel [dot] dk" target="_blank">Line [at] secrethotel [dot] dk / 50556263