Vejen til kvindernes stemmeret – en dialogisk omvisning

04.05.2015

Kvindemuseet, 5. – 9. klasse. I år er det 100 år siden, at kvinderne opnåede stemmeret i Danmark. Det fejres med jubilæumsudstillingen ”Unge kvinders stemmer” på Kvindemuseet.

Udstillingen omhandler tre kvinder, der alle var unge i 1915. De tre kvinder repræsenterer hver især en række temaer, som var gældende for tiden – bevægelsen fra land til by, vejen mod uddannelse og en større selvstændighed samt et friere liv. Kvindemuseet tilbyder de ældste klasser i folkeskolen en dialogisk omvisning i udstillingen. Omvisningen tager eleverne med på en rejse tilbage til 1915. Det handler om stemmeret og ligestilling i 1915, reflekteret ind i vores egen tid.

Tilbuddet er for elever i 5. – 9. klasse.
Omvisningen varer 1 time.
Book på kontakt [at] kvindemuseet [dot] dk