Gratis verdensmusik på din skole

04.05.2015

World Music Center, mellemtrinnet. Der er stadig ledige pladser til skoleåret 2015-2016. Et helt halvt års undervisning med to verdensmusikere fra World Music Center. Eleverne får gennem aktiv deltagelse kendskab til andre kulturers musiktradition og får en kæmpe oplevelse med at optræde i Musikhusets Store sal.

WMC skaber positive kulturmøder med musikken og dansen som kulturel isbryder. WMC giver børn og unge et bredt kendskab til egen og andre kulturers musiktradition gennem aktiv deltagelse. WMC er en afdeling under Aarhus Musikskole. WMC´s musikere og dansere kommer fra Sri Lanka, Ghana, Mozambique, Zimbabwe, Tyrkiet, Senegal og Cuba. Hvert forløb afsluttes med en stor fælles optræden med kostumer, lys og fuld Store sal i Musikhuset Aarhus, hvor semesterets fire skoler fremviser, hvordan de gennem verdensmusik og dans har fortolket forskellige temaer.

Læs mere her