Dansk Naturvidenskabsfestival 2015

26.03.2015

Dansk Naturvidenskabsfestival, grundskolen og ungdomsuddannelserne. Mandag d. 21. september skydes Dansk Naturvidenskabsfestival 2015 i gang og varer hele uge 39.

Dansk Naturvidenskabsfestival er en national festival, som har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39.

Skoler, ungdomsuddannelser, biblioteker, museer, naturskoler, virksomheder  dedikerer alt fra et par timer til en hel uge til at sætte fokus på science. Ugen kan udgøre et frirum, hvor der eksperimenteres med nye undervisningsmetoder, emner og samarbejder, som kan inspirere til resten af årets undervisning. Skoler og ungdomsuddannelser kan benytte festivalens gratis tilbud og lade sig inspire af årets tema til at lave egne festivalaktiviteter.  

Temaet for Dansk Naturvidenskabsfestival 2015 er Vidunderlige vilde verden. Under dette tema kan man dyrke den vildeste viden, og eleverne kan lade sig betage af vilde og vidunderlige fænomener som vildt vejr og vilde landskaber, finurlige dyr og vanvittige arter. Naturvidenskaben sætter ingen grænser, og verdens eksisterende finurligheder kan måske bruges i fremtidens teknologi og opfindelser. Temaet kan bruges som et springbræt til at lave sjov, anderledes, lærerig og inspirerende undervisning i naturvidenskab, evt. i samarbejde med andre faggrupper.

Læs meget mere her