Naturvidenskabelig podcast til udskolingen

Af Science Museerne - Steno Museet - 30.03.2021

Science er ikke kedeligt – tværtimod! Udvid læringsrummet med en gratis naturvidenskabelig podcast, der har fokus på at forstå og forklare verden med hjælp fra fysik, kemi og biologi.

I podcasten "1 ting ad gangen" sættes fokus på forskellige naturvidenskabelige fænomener (som fx sorte huller, vacciner, tidevand og sidestik), med det formål at vække interesse for science og forklare komplekse teorier på en måde, så alle kan være med. 

Målet med podcasten er at engagere og begejstre unge, så de får lyst til at forfølge naturvidenskab med interesse og som fremtidig karrieremulighed.

Podcasten er produceret af to af Science Museernes formidlere, fysikstuderende Villads Lundsteen Jacobsen og molekylær mediciner Tobias Wang Bjerg.

Supplerende undervisningsmateriale til udvalgte podcasts er under udarbejdelse, og vil herefter kunne downloades fra Science Museernes hjemmeside.

Yderligere information