Min bror er en blåhval + Efterworkshop

Af Teaterhuset Filuren - 04.06.2019

Årets ungdomsforestilling handler om identitet, eksistentialisme, klima og kærlighed. En co-produktion mellem Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren, hvor der stilles skarpt på de unges klimakamp og det stærke bånd der opstår, når en hel generation råber stop!

Hvordan føles det at være ung i et samfund hvor familiebegrebet og klimakampen er i bevægelse? Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren tager pulsen på ungdommen i en tid med kernefamilier, skilsmissefamilier, regnbuefamilier, sammenbragte familier, FNs Verdensmål, klimaprotester og meget mere. Min bror er en blåhval er en forestilling om identitet, eksistentialisme, klima og kærlighed. Med denne fortælling stilles der skarpt på de unges klimakamp, og det stærke bånd der opstår, når en hel generation råber stop og forsøger at få de voksne til at tage ansvar for den klimakamp, de skulle have startet for længe siden.

EFTERWORKSHOP!
Teaterhuset Filuren vil udvide teateroplevelsen for de børn og unge, der besøger os. Derfor tilbyder vi, som noget helt særligt, en workshop i umiddelbar forlængelse af ungdomsforestillingen Min bror er en blåhval. 

Formål:
- Fokus på elevens møde med den professionelle forestilling og kvalificeringen af dette møde.

- Skabelsen af en dialog, hvor rigtigt og forkert ikke længere gælder, men hvor den individuelle oplevelse/mening træder frem som det interessante.

- At stimulere eleverne til at reflektere og udtrykke sig i forlængelse af teateroplevelsen.

Varighed: 1 time
Max antal: 28 (én klasse)
Afvikles i Stub1 på Brobjergskolen og starter 15 min efter forestillingen slutter.
Pris: 600 kr. pr. klasse (refusion via ULF).