Læringsforløb om The Ocean Race er populære

Af The Ocean Race Aarhus 2023 - 04.07.2022

Siden lanceringen er der blevet booket næsten hundrede gratis læringsforløb til The Ocean Race Aarhus 2023.

The Ocean Race kommer til Aarhus 29. maj - 8. juni 2023. Det er første gang nogensinde, at Danmark bliver et stopover på Ocean Race-ruten.

Og denne MEGA-event har vist populær blandt undervisere og lærere i Grundskolen. Næsten hundrede forløb er allerede blevet booket siden lanceringen i sidste uge, heriblandt er der tre helt udsolgte forløb.

I løbet af efteråret 2022 bliver der udbudt endnu flere forløb med fokus på hav, vind, eventyr og bæredygtighed – og der vil være noget for alle fag og klassetrin med nogle af de skarpeste og dygtigste skoletjenester på havnefronten i Aarhus. 

Oversigt over udbudte forløb:

Den Blå Skole: Sejlerskole til The Ocean Race (for 4.-10. klasse - UDSOLGT)

UNO Friluftscenter: Teambuilding og trivselsaktiviteter (for 5.-9. klasse - UDSOLGT)

Hovedet i Havet: Sejl med Hovedet i Havet på skibet Brita Leth (for 6.-9. klasse - UDSOLGT)

Naturvidenskabernes Hus: Superhurtig minibåd (for 3.-4. klasse)

Havmiljøvogterne: Skolen for Havfaldskaptajner (for 2.-4. klasse)

Hovedet i Havet: Undersøg biodiversiteten med Hovedet i Havet (for 6.-9. klasse)

Hovedet i Havet: Hjælp biodiversiteten med Hovedet i Havet (for 6.-9- klasse)

Naturhistorisk Museum: Workshop om digital naturformidling (for 4.-6. klasse)

Naturcenter Aarhus: Hvor kom alt det plast fra? (for 0.-10. klasse)

Naturcenter Aarhus: Tang på Menuen (for 0.-9. klasse)

Fregatten Jylland: Sømand for en dag – med fregatten Jylland (for 5.-10. klasse)

IRIS / Aarhus Bibliotekerne og YOUNG / FN Byen: Hvad betyder havet for dig? (for 4.-6. klasse)

YOUNG / FN Byen: Tag roret - har havet rettigheder? (for 7.-10. klasse)

The Ocean Race: Havets Helte - The Ocean Race læringsprogram (for 0.-10. klasse)

Læs mere om læringsprogrammet for The Ocean Race Aarhus 2023 her.