Musikskolen LAURA - Inspirationskursus

Beskrivelse

INSPIRATIONSKURSUS I DAGINSTITUTION/SKOLE

Få ny inspiration til brug af musik og rytmik i hverdagen. Vi sender en underviser ud, som giver inspiration til en masse sange og lege, som I kan bruge i jeres hverdag med børnene. Vi kan skræddersy kurset efter jeres behov og deltager gerne på personaledag eller lign. Man lærer bedst ved selv at prøve det – og det plejer at være rigtig sjovt!

FØL-KURSUS

Dette kursus er for vuggestue- og børnehavepædagoger, samt lærere, som gerne vil kunne stå for musik og rytmik i egen institution/skole. Kursisten følger en musikunderviser i et aftalt antal timer over et aftalt antal uger – og får desuden 5 konferencelektioner med samme underviser. Kursisten følger undervisningen på rytmikhold, hvor børnene har samme alder, som i kursistens institution/skole. Forløbet giver inspiration og konkrete bud på, hvordan man får mere musik ind i hverdagen – og samtidig en række redskaber til selv at lave musik og rytmik med børnene.

Kontakt
Sted

Forløbet foregår hos jer i daginstitution eller på skolen