Gratis

Kritisk tænkning på nettet – workshop til 8. klasse

Beskrivelse

Indsatsen ønsker at styrke de unges viden og refleksion over egen adfærd på nettet. Workshoppen har derfor til formål at give de unge mennesker værktøjer til selv at kunne gennemskue sociale medier online og på den måde træffe kvalificerede beslutninger, der bygger på egne værdier og accepterede demokratiske værdier og lovgivning.

Temaerne i workshoppen er:

Online medborgerskab: Digitale påvirkninger, ytringsfrihed, demokratiets grænser, rettigheder og radikalisering.

Polarisering: Herunder kategorisering, dem og os udfordringer og lære at gennemskue polarisering.

Visuelle virkemidler: Hvad skal man lægge mærke til, når man kommunikerer via billeder og symboler.

Workshoppen udspringer af Aarhus Kommunes antiradikaliseringsindsats med fokus på forebyggelse af online radikalisering. Workshoppen varer 4 lektioner og varetages af to instruktører. Workshoppen kan bookes til afholdelse de første fire lektioner af en skoledag. En af klassens faste lærere skal være tilstede under workshoppen og har en vigtig pædagogisk rolle. Workshoppen afvikles således ikke under tilstedeværelse af en vikar. Workshops afvikles desuden klassevis.

Materialer
Tilmelding

Kontakt Anne Sofie Rasmussen og Christian Damgård Kristoffersen på dmd [at] mbu [dot] aarhus [dot] dk for spørgsmål eller booking af workshoppen.