Er du lærer i matematik i indskolingen, giver dette webinar dig idéer til og opdateringer på tilgængelige læremidler til din undervisning i matematik, som du kan låne hos Center for Læring.
Du får kendskab til nyere indkøb af læringsspil, som du kan anvende som små brain breaks i undervisningen. Spillene omhandler talforståelse, træner plus og minus samt genkendelse af geometriske figurer. Ligeledes vises opgaver til spejling og sudoku ved hjælp af seks Lego Duplo-klodser.
Webinaret henvender sig til matematiklærere, der underviser i 0.-3. klasse.
Forud for webinaret modtager du via mail et link, som du skal bruge for at kunne deltage.