Kæmpekor i Musikhusparken

Af Sangkraft Aarhus - 18.05.2021

Kom og syng med op til 500 andre skolebørn, Aarhus Jazz Orchestra og Sangkraft Aarhus i Musikhusparken. 

Sangkraft Aarhus og Aarhus Jazz Orchestra inviterer til skolekoncert 18/6 i Musikhusparken med forberedelse hjemmefra. Nikolaj Bøgelund og Camilla Dayyani leder os gennem koncerten. Vi vender op og ned på placeringen og placerer børnene på publikumspladserne. Der er plads til 500 børn med 2 meters afstand mellem hver. Parken er indrettet efter gældende restriktioner for kulturarrangementer.

Efter tilmelding fremsendes sange og øvemateriale. Hvis restriktionerne gør det muligt, sender Sangkraft Aarhus en sangkonsulent på besøg i klassen inden koncerten til at hjælpe med forberedelsen, så sangene kommer til at løfte sig. 

Vi tager forbehold for evt. aflysning grundet coronarestriktioner. Kontakt os gerne for at afklare evt. spørgsmål.