Jul i rytmegade med Musikflyveren

Af Musikflyveren - 26.10.2021

Den 19. november udgiver det århusianske børneband Musikflyveren deres tredje album. På albummet lægges op til dans, sang leg og ro. Helt oplagt til brug i daginstitutioner.

De sidste 7 år har Musikflyveren lavet musik med tæt på 100 af kommunens institutioner i Musikalsk Børnehavefestival, og nu udgiver de et julealbum. Med Jul i Rytmegade vil Musikflyveren invitere børnene til at være med til at danse med julemusene, at spille med i juleorkestret, at lukke ørerne op og gætte gamle julesange og tage en flyvetur op til julemanden sammen med Viggos hemmelige ven, nissen Kaj.
For når vi synger og leger musikken, tager sangene bo i os. Og når de bor i os, tager vi dem med i livet og legen, og synger om det på legepladsen og i stuen.

Musikflyverens mål er at lave ny god børnemusik, som taler direkte ind i børnenes erfaringer og fantasi og som samtidig lyder godt for børne- og voksenører.
Musikflyverens andet album Fra morgenmad til skumbad har lige rundet en kvart million streams på Youtube og Spotify, og om albummet blev der sagt ”Det lyder lige så godt som soft ice smager” (Esther 4 år).

Sangene vil kunne høres på alle streamingtjenester og på Youtube kan I finde videoer med inspiration til, hvordan man kan danse til sangene.
I løbet af november og december kan daginstitutioner få Musikflyveren forbi og spille en julekoncert i jeres institution.

Yderligere information
Følg med på facebook og instragram for mere information