Jeg Er Silas

Af TEATRET SVALEGANGEN - 25.05.2022

JEG ER SILAS er en Reumert-­vindende coming-of-age forestilling om at stå ved, hvem man er inderst inde.

JEG ER NOGET ANDET

Ingen kender Silas. Ikke sådan rigtigt. Ikke engang hans forældre, søster eller barndomsvennen Asger. De kender ham ikke længere, for Silas er i frit fald. Sådan føles det, da han starter på en ny skole. De nye klassekammerater ved ikke, at han hedder Silas, for på papiret står der Signe.

Silas vil helst bare kunne flyve frit og få verden til at forstå, hvem han er. For Silas er ikke en ­pige. Han er noget andet – og mere end noget andet. Da han møder den lidt ældre Hedvig, der også udfordrer normerne, begynder noget at ske.

Silas føler sig ­ikke set af sine omgivelser, men til årets første skolefest får han øje på hende. Dansende i midten af rummet, på den måde, hvor man hverken tør kigge eller kigge væk. Der danser Hedvig. Hun er sin helt egen med sit lyserøde hår og farverige tøj. Ligesom Silas. Når de er sammen, føles det som en stor varm hånd, der aer ham på ryggen, og han kan flyve. Ikke helt som en forelskelse, eller er det?

Yderligere information
SPILLEPERIODE: 7. - 11. FEB 2023 SCENE: NY SAL TID: KL. 19.30, LØR. KL. 16 PRIS: 225 KR. STUDERENDE: 135 KR. UNDER 25 ÅR: 65 KR. GEBYR: 10 KR