Halfdan Rasmussens univers er åbent

08.09.2020

Kom med helt ind i Halfdan Rasmussens store ABC-Univers. Sammen med skuespiller Katrine Weigelt åbnes ord og rim, der vækker genklang i store og små.

Det bliver en undersøgelse af, hvad bogstaver er for en størrelse, en søgen efter egne yndlingsbogstaver og rim og en mulighed for at gå på opdagelse i billeder, spande, kasser, kander, nissers næsebor og æslers ærtebælge.
Børnekulturhuset indbyder til dialog, interaktion og leg med børn såvel som voksne. I rummet tilskyndes legen i læringen, og der lægges op til lege med nysgerrighed og undren i centrum; inspiration til arbejdet med bogstaver og ord i skolen, såvel som børnenes egne videre lege.

Efter en introduktion på ca. 30-45 min. vil børn og voksne få mulighed for frit at undersøge rummet og alle dets muligheder. Derefter vil der kunne spises madpakker eller leges videre alt efter behov.

Alle sure citroner, maj måneds katte og de 15 fiskefrikadeller glæder sig rigtig meget til at tage imod jer, i trygge og sjove rammer, naturligvis med de forbehold der skal tages.

Målgruppe: 0. og 1. klasse og de 4-6-årige i børnehave.