Håndværk på havnen på Fregatten Jylland

Elever i arbejdstøj

Af Fregatten Jylland - 12.04.2022

Fregatten Jylland gentager succesen og udbyder igen i år HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN - En hel uges gratis, spændende og praksisnær undervisning i ’Håndværk og Design’ på Fregatten Jylland for 7.-9. klasse.

Vi vil vække interesse for håndværket hos den enkelte elev med et undervisningsforløb, der taler ind i grundskolens læringsmål og valgfaget ”Håndværk og Design”.
HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN består af et praksisfagligt undervisningsforløb på Fregatten Jyllands havn: I 5 dage skal eleverne være lærlinge hos en rigtig bådebygger og være en del af en autentisk bådebyggerproces. Forløbet sluttes af med en søsætning, hvor eleverne afprøver deres selvbyggede både i fregathavnen.

Hvornår?
Fregatten Jylland er ramme for HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN i 10 uger og der er således 10 skoleklasser, som kan få glæde af forløbet.
Det drejer sig om ugerne 32, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 39, 40 og 41.

Tilmelding:
Tilmelding kan ske fra d. 9. maj 2022 pr. mail til Formidlingsinspektør Anne Kammer anne [at] fregatten-jylland [dot] dk - pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Ved tilmelding bedes følgende oplyses:
- Skolens navn
- Klassetrin
- Kontaktperson
- Antal elever

Vi fordeler ugerne mellem de tilmeldte klasser, med mindre I har meddelt os en uge, hvor I absolut ikke kan deltage.

Yderligere information:

Anne Kammer
Formidlingsinspektør ved Fregatten Jylland
anne [at] fregatten-jylland [dot] dk
tlf: 8752 1865

HÅNDVÆRK PÅ HAVNEN er oprindeligt udviklet af U/Nord og Museet for Søfart i Helsingør, støttet af Nordea Fonden, som har gennemført en lang række forløb i 2020 og 2021 med stor succes.