Gratis

Workshop om digital naturformidling

Beskrivelse

Måske kender I dem allerede. Under navnet SEJENS (science på jysk) undersøger Lea og Jens den finurlige verden omkring os. De smager på svampe, ruller i brændenælder, nusser edderkopper – og de inviterer os alle sammen med på eventyrene på det populære sociale medie TikTok. I teltet bliver eleverne uddannet i naturen og herefter i formidling gennem TikTok.

Lea og Jens giver eleverne viden om spændende naturfænomener samt underviser dem i nærværende og inddragende formidling. Eleverne bliver desuden introduceret for simple fortællegreb, som de efterfølgende skal bruge til at skabe små, lærerige videoer.
Ingen TikTok? Intet problem! Der er hverken krav om eller brug for egen TikTok-profil. Videoerne er elevernes egne og vil ikke blive brugt eller opbevaret af Naturhistorisk Museum. De må naturligvis gerne deles på private SoMe-konti, så vennerne kan kigge med.

Se hvordan Lea og Jens formidler her: https://www.tiktok.com/@sejensdk

NB: HUSK AT MEDBRINGE EGEN TELEFON ELLER TABLET

Ved spørgsmål til det faglige indhold, kontakt gerne:

Lea Foged Pedersen
Mail: lea [at] nathist [dot] dk
Tlf.: 21 74 20 64

Naturhistorisk Museum samarbejder med The Ocean Race Aarhus 2023 om dette forløb. 

Om The Ocean Race Aarhus 2023
The Ocean Race – tidligere kendt som The Volvo Ocean Race – kommer til Aarhus 29. maj - 8. juni 2023. Det er første gang nogensinde, at Danmark bliver et stopover på Ocean Race-ruten.

Du og dine elever har nu en unik mulighed for at opleve dette MEGA-event på nærmeste hold.  

Vi sætter fuld sejl under aktiviteterne med en kæmpe læringsfestival med et hav af inspirerende og sansende workshops og aktiviteter. Det handler om læring med fokus på hav, vind, eventyr og bæredygtighed – og der er noget for alle fag og klassetrin. 

Planlæg og book allerede nu en spændende og indholdsrig dag for dine elever, hvor I under The Ocean Race kan møde nogle af de skarpeste og dygtigste skoletjenester på havnefronten i Aarhus. 

#theoceanraceaarhus

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med den danske natur: planter, dyr og insekter herunder deres formål, egenskaber, nødvendighed samt anvendelighed.

At eleverne får en forståelse for/indtryk af hvad den danske natur indeholder og hvorfor vi skal værne om den.

At eleverne prøver kræfter med simpel formidling af komplekst materiale.

At give eleverne kompetencer i simple fortællegreb og digital formidling.

At give eleverne læring om den danske naturs mangfoldighed.

At eleverne lærer at formidle kort og præcist om vigtige emner.

At eleverne efterfølgende kan fremvise for deres venner på TikTok, hvad de har lavet under The Ocean Race.

Sted
The Ocean Race Aarhus 2023
Havnepladsen
8000 Aarhus C
Tilmelding