Udsolgt

Undersøg biodiversiteten med Hovedet i Havet

Beskrivelse

Denne workshop foregår ombord på skonnerten Brita Leth mens skibet ligger ved kaj. Der indgår altså ikke sejlads i denne workshop.

Vi skal undersøge dyr og tang, som er indsamlet i Aarhus Bugt. Vi skal lære om økosystemer, og om hvordan de forskellige organismer er tilpasset bestemte økosystemer. Vi skal arbejde med begrebet biodiversitet, og forstå hvorfor der typisk er en høj biodiversitet på et stenrev i forhold til andre steder på havbunden.

Forløbet er med forbehold for ændringer, da Brita Leth kan være booket til andre arrangementer i forbindelse med Ocean Race. I det tilfælde gennemføres workshoppen i land.

Det er en forudsætning for at deltage i workshoppen, at man arbejder med emner omhandlende hav og/eller biodiversitet før og/eller efter undervisningsdagen.

Tilbuddet er målrettet naturfagenes fælles mål.

Kontaktperson vedr. det faglige indhold:
Marianne Knudsen, Projekt Hovedet i Havet/AU
Tlf.: 6077 7188
Mail: mk [at] bio [dot] au [dot] dk

Hovedet i Havet er et havformidlingsprojekt støttet af Nordea-fonden. Projektet hører under Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Læs mere om projektet her: https://projekter.au.dk/havet/

Dette forløb udbydes i samarbejde med The Ocean Race Aarhus 2023.

Om The Ocean Race Aarhus 2023
The Ocean Race – tidligere kendt som The Volvo Ocean Race – kommer til Aarhus 29. maj - 8. juni 2023. Det er første gang nogensinde, at Danmark bliver et stopover på Ocean Race-ruten.

Du og dine elever har nu en unik mulighed for at opleve dette MEGA-event på nærmeste hold.  

Vi sætter fuld sejl under aktiviteterne med en kæmpe læringsfestival med et hav af inspirerende og sansende workshops og aktiviteter. Det handler om læring med fokus på hav, vind, eventyr og bæredygtighed – og der er noget for alle fag og klassetrin. 

Planlæg og book allerede nu en spændende og indholdsrig dag for dine elever, hvor I under The Ocean Race kan møde nogle af de skarpeste og dygtigste skoletjenester på havnefronten i Aarhus. 

#theoceanraceaarhus

Formål

At eleverne stifter bekendtskab med begrebet biodiversitet.

At eleverne får en forståelse for/indtryk af livet under havoverfladen i Aarhus Bugt.

At eleverne kommer ombord på et skib og snuse til det maritime erhverv.

At eleverne arbejder aktivt med den naturvidenskabelige metode.

Sted
The Ocean Race Aarhus 2023
Havnepladsen
8000 Aarhus C

Foregår ombord på skonnerten Brita Leth mens skibet ligger ved kaj.

Undervisningsmateriale

Find undervisningsmateriale om havet på platformen havetiskolen.dk

Følgende undervisningsforløb kan desuden være relevante at arbejde med:

  • Forløbet ”Fra bund til mund” handler om fiskeri og andre fødevarer fra havet. Se materiale her
  • Forløbet “Når havet har åndenød” handler om havmiljø og iltsvind. Se materiale her
  • Forløbet ”Tang-tastic” handler om hvad tang bidrager med i havet, og hvad vi mennesker kan bruge tang til. Se materiale her
  • Forløbet “Den sidste fisk” handler om fiskeri, og om hvordan livet i havet hænger sammen i systemer. Se materiale her
Tilmelding