Gratis

Tur i 1800-tallets købstad 6.-9. kl.

Beskrivelse

Et materiale til besøg på egen hånd med elevopgaver om 1800-tallets købstad.

Materialet er lavet således, at eleverne selv kan gå rundt i mindre grupper for at løse opgaverne. Det indeholder:

  • Lærervejledning med noter og yderligere fakta til læreren.
  • Elevopgaver - printes på skolen - noter til læreren med svar og uddybende kommentarer
  • Kort over Den Gamle By.

Lærerens opgave er at gå rundt til grupperne og hjælpe dem i gang med at reflektere, stille spørgsmål og sammenligne, samt at sikre sig, at eleverne kan finde rundt til de forskellige steder og tager opgaverne seriøst.

Aktiviteter

Hensigten med opgaverne er at lægge op til videnssøgning, refleksion og samtale på de forskellige steder, man standser op ved, således at eleverne via den sanselige oplevelse af en 1800-tals by og spørgsmålene/opgaverne, får deres viden sat ind i en konkret sammenhæng.

Det er vigtigt at eleverne får lov at reflektere og argumentere sig frem til svarene på spørgsmålene frem for bare at få de rigtige svar serveret af læreren.

 

HUSK at forklare at eleverne, at det at gå på museum ikke blot drejer sig om at skynde sig at svare rigtigt på spørgsmålene, men om at være nysgerrige, undersøge og opleve.

Forberedelse

Læreren gennemgår Den Gamle Bys færdselsregler for skoleklasser med klassen samt forbereder dem på, hvad de skal.

Læreren kan lægge op til større eller mindre tegne-/maleopgaver eller fotoopgaver, som kan videre bearbejdes derhjemme og bruges til en udstilling eller som illustrationer til en eventuel tekst, planche eller anden opgave.

Husk til besøget i Den Gamle By

  • At printe elevopgaverne
  • At printe kortet over museet til grupperne
  • Blyanter, eventuelt viskelæder
  • Medbringe skriveunderlag
Efterbehandling

Gem lærerens svar til I er hjemme på skolen igen. Det er en god idé at gennemgå turen en gang til og få sat eventuelle tvivlsspørgsmål på plads. Der er gode muligheder for at arbejde videre med og uddybe emnerne.

En vigtig vinkel er sammenligningen med nutidens boligforhold, bygninger, håndværk og sundhedsmæssige forhold.

Læreren kan lægge op til større eller mindre tegne-/maleopgaver eller fotoopgaver, som kan videre bearbejdes derhjemme og bruges til en udstilling eller som illustrationer til en eventuel tekst, planche eller anden opgave.

Formål

  • At eleverne får et levende, sanseligt indtryk af vilkårene for almindelige mennesker i 1800-tallet.
  • At eleverne erkender udviklingen indenfor håndværk, sundhed og andre detaljer fra datiden til i dag.
  • At eleverne får mulighed for, at relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til deres eget liv.
  • At eleverne styrker deres iagttagelsesevner og videnssøgning samt opfordres til at reflektere, tænke selvstændigt og løsningsorienteret.
Sted
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Undervisningsmateriale
Tilmelding

ALLE klasser og grupper skal tilmeldes inden besøget, da der er en øvre grænse for, hvor mange klasser/grupper, museet modtager pr. dag. 

Tilmelding på skoletilmelding [at] dengamleby [dot] dk