Gratis

Træd indenfor…i et BIG Band!

Beskrivelse

Aarhus Jazz Orchestra inviterer indskolingselever fra Aarhus Kommune til en anderledes koncertoplevelse, hvor eleverne får mulighed for at komme helt tæt på musikken.

Vi åbner orkestret op, så børnene kan træde indenfor og opleve instrumenter og musikere på tæt hold. Hvordan mærkes det i maven, når en tenorsaxofon spiller et Bb? Hvordan lugter en trommeslager efter en jazzsolo? Det finder børnene måske ud af til denne særlige koncert.

Træd indenfor... i et BIG Band! er en oplevelseskoncert for indskolingselever, der giver eleverne en unik oplevelse med bigband-musikken. I løbet af koncerten får eleverne mulighed for at danse og bevæge sig, de kan stille spørgsmål til musikerne, og de får lov selv at prøve kræfter med musikken. Med Thomas Ousager i spidsen bliver eleverne introduceret til den forunderlige verden af bigband-musik og bigband-formatets mange instrumenter.

Tilmelding foregår pr. mail til mathilde [at] ajazz [dot] dk. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Husk venligst at oplyse følgende i din tilmeldingsmail:

  • hvilken dag og tidspunkt I gerne vil til koncert
  • antal deltagende elever og lærere
  • navn på skole samt klassetrin
  • navn, e-mail og mobil på kontaktperson

Klik på linket nedenfor hvis du vil se, hvordan Træd indenfor... i et BIG Band! så ud, da vi spillede koncerterne for første gang i november 2018.

Formål

At give børn og lærere mulighed for at komme helt tæt på et bigband, mærke musikken og hvad det gør ved en. En både sanselig og musikalsk oplevelse.

 

Sted
Spillestedet Atlas
Vester Alle 15
8000 Aarhus C

Indgang fra åen

Tilmelding

Tilmelding foregår pr. mail til mathilde [at] ajazz [dot] dk. Pladserne fordeles efter først til mølle-princippet.

Husk venligst at oplyse følgende i din tilmeldingsmail:

  • hvilken dag og tidspunkt I gerne vil til koncert
  • antal deltagende elever og lærere
  • navn på skole samt klassetrin
  • navn, e-mail og mobil på kontaktperson
Tilmeldingsfrist
01.10.2020