Tang på Menuen

Billede af spiselig tang

Beskrivelse

Vi har tang overalt i Danmark, og det smager fantastik! Mange er ikke klar over, at man blot kan gå ned til ens nærmeste strand for at høste lidt til aftensmaden derhjemme. Derfor synes vi i Den Blå Skole, at det er på tide, at tang kommer på menuen hjemme hos eleverne.

Til dette forløb stifter eleverne bekendtskab med grøn-, brun- og rødalger. De lærer at kende forskel på forskellige tangarter og kategorisere dem. De lærer også om hvilke der smager best, hvornår man skal høste dem og hvilke forholdsregler der gælder, når man høster tang. Derudover prøver de kræfter med nemme og lækre opskrifter som er lige til at tage med hjem og lære mor og far.

Eleverne deles op i tre hold som hhv. skal tilberede: Tangchips, tangtzaziki og fladbrød med tang. Alt dette gøres ved Sejlsportscenteret over trangia.

Efterbehandling

Book andre forløb med havet i fokus:

Ønsker I at lære mere om vild mad, sankning og bæredygtighed, så book forløbet Vild Mad på Natursamarbejdet.

Formål

Formålet med aktiviteten er at byde eleverne på:

  • spændende smagsoplevelser.
  • bekendtskab med forskellige alger.
  • nemme madlavningsmetoder. 
  • en forståelse af en anden måde at udnytte naturen som en ressource for at få mad.
  • viden om en bæredygtig tilgang til madlavning og alternative fødevarer, som kan introduceres hjemme.
  • læring om retningslinjer for at samle vild mad omkring kysten.
  • en spændende oplevelse i et uderum, hvor de kan undres, smage, undersøge og lade sig inspirere på en helt anden måde end i klasseværelset.

Vi kommer omkring FN's verdensmål nr. 12 "ansvarligt forbrug og produktion" herunder delmål 12.2 og 12.8. Foruden det, arbejder vi også med verdensmål nr. 14 "Livet i Havet" med delmål 14.1, 14.2 og 14.c. 

Sted
Aarhus Internationale Sejlsportscenter
Ester Aggebos Gade 80
8000 Aarhus
Tilmelding

Booking hos Natursamarbejdet på

Tlf.nr. 86 25 68 60