Skær, smag og snit jer til mindre madspild under The Ocean Race Stopover Aarhus
Når The Ocean Race sejler verden rundt, tilbringer deltagerne ofte flere uger, hvor de ikke kommer i nærheden af land eller et supermarked med lækre friske madvarer. Så det kræver virkelig, at hele mandskabet på bådene mestrer, at intet af maden ombord går til spilde. I denne workshop kan eleverne opleve, at man sagtens kan lave velsmagende og nærende mad med en begrænset mængde råvarer.
På Madspildsskolen bliver eleverne klogere på, hvordan madspild kan kommes til livs. I bliver introduceret for nogle af de råvaregrupper, der oftest ender i skraldespanden – vi taler sammen om anvendelige tips og tricks til at mindske madspild – og så skal I ellers selv i sving i madspildskøkkenet. Her får eleverne mulighed for at lave en snack baseret på overskudsråvarer; en snack, de med stolthed kan nyde i fællesskab efterfølgende.
Hele workshoppen sker under kyndig vejledning af Arla Fondens dygtige MADguides, der både inspirerer og udfordrer eleverne til at tænke nyt og kreativt.
Faglig kontaktperson:
Nanna Askjær Madsen, Arla Fonden
nanna [dot] madsen [at] arlafonden [dot] dk
Op til eventen vil der blive uploadet undervisningsmateriale til download, som kan bruges i undervisningen på skolen før jeres besøg. Alle tilmeldte klasser får det ligeledes tilsendt digitalt.
Forløbet søger at give eleverne en oplevelse af, at:
Foregår på Sustainability Island (Pier 2) under The Ocean Race Stopover Aarhus 2023.