Gratis

Sværdets kraft

Beskrivelse

Sværdets kraft - om kamp, kærlighed og kristendom i korsriddertiden

I Jerusalem ligger to danske brødre begravet. Brødrene hed Svend og Eskil. Den ene var biskop over Viborg, og den anden var kriger. De var draget på pilgrimsfærd til Jerusalem og var begge døde år1153 – Eskil efter sigende ved Jordanfloden ”overvældet af nåde”og Svend kort efter. Hvem var de? Hvad bragte dem til Jerusalem? Og hvordan havde de gjort sig fortjent til en plads i en vigtig kirkes gårdhave?
Brødrenes forunderlige historie danner udgangspunkt for et projekt om korsriddertiden og et samarbejde med forfatteren Jan Kjær om at skrive en historisk udviklingsroman til undervisningen i kristendomskundskab,dansk og historie.

Projektet rummer læsning af projektets graphic novel, forslag til tekstanalyse, arbejde med korsriddertiden, historiske kilder og kildekritik, og dykker ned i kristendomsfaglige begreber som tilgivelse, det hellige og treklangen: liv-død-ny begyndelse.
Desuden lægges der op til et arbejde med centralesymboler som kors og vand på baggrund af centrale bibelsketekster og kristne ritualer.

Formål

Med udgangspunkt i bogen Sværdets kraft, der er en graphic novel skrevet og illustre- ret af Jan Kjær, skal eleverne lære at forstå fortællingens gennemgående danskfaglige bevægelse: Hjem - ud - (nyt) hjem samt den tilsvarende kristendomsfaglige bevæ- gelse: Liv - død - ny begyndelse.
Målet er desuden, at eleverne opnår et indblik i middelalderen - herunder særligt kors- togene, samt at de får en forståelse af middelalderens relikviedyrkelse og kristendoms- faglige begreber som bod og tilgivelse - både i middelalderen og i nutiden.

Undervisningsmateriale

Lærervejledning, elevhæfter og noveller sendes via Center For Læring.

 

Til projektet hører en hjemmeside med bogen indlæst på lydfiler af skuespiller Morten Hemmingsen, elektronisk lærerkursus, videoer til undervisningen, bilag, tidslinjer mm.

Tilmelding

Tilmelding sker på hjemmeside: www.skole-kirke-aarhus.dk

 

Tilmelding
Tlf.nr. 24464882
Tilmeldingsfrist
01.06.2022