Gratis

Spring om kap med dyrene

Beskrivelse

På springbanen kan børnene udforske deres fysik i forhold til sig selv, og de dyr de kan møde i naturen.

Hvor langt kan du springe? Hvordan bliver man bedre til at springe langt? Kan du springe længere end en frø?

Springbanen findes ved vores tre sansehuse. ”Spring om kap med dyrene” er en aktivitet, I selv kan stå for. På banen er der information om forskellige aktiviteter, man kan lave på springbanen. Der er også opsat billeder af forskellige dyr, der viser, hvor langt de kan springe. I kan låne målebånd og rive på Natursamarbejdet.

Springbanen på Natursamarbejdet er til fri afbenyttelse for alle.

Så langt kan dyrene springe
Tudse 20 cm
Frø 1,5 m
Hare 2 m
Ræv 3 m
Egern 4 m

Kan du hoppe som en frø? Test hvor mange gange I kan hoppe i træk. – Løvfrøer kan hoppe op til 120 gange i træk. 

Formål

Formålet med aktiviteten er at få børnene i bevægelse. De bruger deres krop og motorik til at konkurrere med hinanden eller med de dyr, der er vist på banen. 

De større børn kan øve matematik og fysik igennem en aktiv leg. De kan afprøve forskellige hop med og uden tilløb og undersøge, hvilken forskel det gjorde for deres spring.

Formålet er at tilrettelægge jeres helt eget program, således læringsmål som er inspireret af de Forenklede Fælles Mål vil være skræddersyet til netop Jer.

Sted
Natursamarbejdet
Louisevej 100
8220 Brabrand