Special: En dag som skomagerbarn

Beskrivelse

Prøv at leve en dag som børn levede for 150 år siden. Du får 1800-talstøj på og arbejder, spiser og opfører dig, som børn gjorde dengang. Din dag som skomagerbarn starter om morgenen med rengøring i skomagerhjemmet. Senere kommer du på arbejde i købmandsgården, hvor der skal stables brænde, males kaffe, skures gryder, fejes og pumpes vand. Dagen slutter med en mellemmad i skomagerhjemmet.

Forløbet findes i to variationer for hhv. yngre og ældre elever.
Forløbet er for børn og unge med særlige behov og kan derfor kun bestilles til denne målgruppe.
Forløbet er også for synshandicappede, men ikke for kørestolsbrugere.
 

Formål

Formålet er at give eleverne et indtryk af børns liv og vilkår i 1800-tallet. Gennem rollespil og klædt i dragt og med et nyt navn og ny identitet (som søn eller datter af den jævne skomager) får eleverne mulighed for at opleve de strenge rammer og den nødvendighed, børn tidligere var underlagt.

Sted
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Undervisningsmateriale

Forberedelsesmateriale bliver tilsendt ved bestilling