ORd

Beskrivelse

'ORd' er enhver dansklærers drøm. For forestillingen dyrker sproget med nysgerrighed og oprigtig undren. ‘ORd' er tydeligvis blevet til som en kærlighedserklæring til sproget. Her er en fabulerende leg med lyde og billeder, som er vidunderligt anarkistisk. Og skuespillerne involverer skolestarterne, så børnene råber om kap, hver gang de opfordres til at komme med forslag til gode ord.

Anne Middelboe, Teateravisen.dk

Legende, musisk og kropslig forestilling med bogstaver og ORd, der fletter sig ind i hinanden, mingler og nedbrydes for at skabe nye ORd og betydninger. I ORd har det stumme d gjort sig lille, så det bedre kan ninja-snige sig ind på OR. OR er ellers den korrekte børnestavemåde, og forestillingen ville gerne have heddet OR, hvis det altså ikke var for lille stumme ninja-d ...

Tekniske specifikationer
400 V (3 x 16 A)
Mørklægning
Spilleareal: 8 x 12 x 2,5 (BxDxH)

Formål

At udvikle elevernes ordforråd, sproglige nysgerrighed og undren - og stimulere den legende tilgang til læring. Digitalt undervisnings-/efterbearbejdningsmateriale der udvisker grænsen ml. læringsmiljøet, hjemmet og skolen.

Undervisningsmateriale

Digitalt Læringsmateriale og workshop til ORd ORd er både et stykke veltillavet teaterkunst og et hyper tidssvarende læringsredskab. Via den digitale platform ordbloggen.dk kan børn og deres voksne/lærere/forældre før og efter forestilling forberede sig og reflektere over og lege videre med teateroplevelsen. Der er desuden mulighed for en kortere workshop efter forestillingen for op til 30 børn. Her får børnene mulighed for selv at ORd- og bogstavlege i et tablet og stopmotion-animationsfilm-univers (genkendeligt fra forestillingen), og selv skabe materiale til ordbloggen.dk.