Murens fald. Tyske plakater før og efter 89

Beskrivelse

I 2019 er det 30 år siden, at Berlinmuren og muren mellem Øst- og Vesttyskland faldt. Dansk Plakatmuseum viser i den anledning en udstilling, der gennem plakater sætter fokus på det tidligere Øst- og Vesttyskland samt på det nye samlede Tyskland efter 1989.
Med plakaterne som katalysator fortælles om de regler og restriktioner, om de idealer og doktriner, der hvilede over Østtyskland fra 1949 til 1989, og om kontrasten til den Vesttyske side, hvor et helt andet liv udfoldede sig.

Formål

  • At eleverne opnår forståelse for hvordan Muren stod som det fysiske symbol på den kolde krig, og hvordan den blev et billede på Sovjetunionens og den kommunistiske bloks fald, da den blev væltet i 1989.
  • At eleverne får mulighed for - gennem plakaterne, som fortæller om datidens mentale mure og indre forsvarsværn både i øst og i vest - at perspektivere til nutiden, hvor der også på globalt plan bygges mure og sættes hegn.
  • Derved giver plakatudstillingen eleverne anledning til at reflektere over, hvor verden af i dag er på vej hen.
Sted
Den Gamle By
Viborgvej 2
8000 Aarhus C
Undervisningsmateriale

Materialet er et inspirationsmateriale, som frit kan benyttes før, under og efter et besøg på plakatmuseet.

Tilmelding

ALLE skole-/institutionsbesøg skal tilmeldes på skoletilmelding@dengamleby.dk