Gratis

Mig og min robot

Beskrivelse

”Mig og min robot” et enkeltstående undervisningsmodul, der laves af NRGi Skolekontakten i samarbejde med klassens lærer.

Modulet består både af en teoretisk og en praktisk del.

I den teoretiske del ser vi på, hvordan vores elforsyning fungerer på godt og ondt. Her indgår demonstrationer af et kraftværks (dampmaskine) funktion, hvordan man ”laver” strøm – og så ser vi lidt på elsikkerhed og hvorfor der skal spares på el i hverdagen.

Den praktiske del tager udgangspunkt i vores ”automatiske hverdag”. Her er mange funktioner i vores dagligliv gjort automatiske med computerstyring – endda helt ned til automatiske kaffemaskiner.

Eleverne skal i den praktiske del lære at programme og styre Lego-robotter med forskellige ”kontakter”: tryk, lyd, mikrobølger og lys. Al programmeringen sker på bærbare computere.

NRGi Skolekontakten medbringer computere og færdigbyggede Lego-robotter til den praktiske del.

Formål

NRGi Skolekontakten tilbyder kun gratis el- og miljøundervisning til folkeskoler og privatskoler i NRGi´s leveringsområde (Aarhus og Horsens) – skolen skal have en el-måler fra NRGi.

  • at eleverne får et bedre indblik i, hvor energien til vores samfund kommer fra nu og skal komme fra i fremtiden
  • at eleverne får forståelse for at nedsætte energiforbruget
Sted

Forløbet kræver et forholdsvist stort lokale, så der er plads til kørsel med Lego-robotterne.

Undervisningsmateriale

NRGi Skolekontakten medbringer alle materialer på undervisningsdagen.

Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 72226585