Klimaspil Aarhus er et diskussionsspil, hvor eleverne i grupper skal vælge imellem forskellige klimatiltag, der kan sænke CO2-udledningen i byen.
Spillet bygger på Aarhus Kommunes klimaplan for 2016-2020 og er baseret på tal og beregninger, der gælder for Aarhus.
Spillet er blevet til i et samarbejde mellem Besøgstjenesten hos AffaldVarme Aarhus og Klimasekretariatet i Aarhus Kommune.
Det er oplagt at bruge spillet som afslutning på et forløb om energi og klima, hvor eleverne kan bruge deres faglighed og sætte den i et samfundsmæssigt perspektiv.
Spillet handler om, hvordan klimapolitikken skal se ud i Aarhus, for at vi kan nå målet om at være CO2-neutral i 2030.
Formålet med spillet er, at eleverne skal diskutere relevante klimatiltag, som de mener kan reducere CO2-udledningen i Aarhus.
Klimaspillet er i juni 2017 blevet udleveret til alle skoler i Aarhus kommune. Dvs. I har det allerede på skolen. I kan få tilsendt PowerPoint til spillet ved at kontakte os på formidling [at] affaldvarme [dot] dk