JORDVANDRING

Beskrivelse

JORDVANDRING er en iscenesat lydvandring/forestilling rundt i Aarhus’ gader, parker og baggårde – på opdagelse i den sparsomme bynatur. Jorden er omdrejningspunktet for hele vandringen - det er hendes stemme, som taler til eleverne. Hun fortæller vidt og bredt om alt det liv, som udspringer fra hende – mens hun dirigerer og guider dem til at sanse og opleve det mindste lille græsstrå til et kæmpe jordskælv på den anden side af kloden. Naturvidenskab tilsat teater for at skabe en sanselig og nærværende oplevelse af at være menneske på jorden, som én art ud af mange.

To skuespillere styrer vandringen og 15 frivillige ældre medvirker - som en påmindelse om livets cyklus og det faktum, at vi alle bliver til jord en dag.

JORDVANDRING er støttet af Statens Kunstfond og er dermed refusionsgodkendt.

Efterbehandling

Som en del af lydvandringen afsluttes oplevelsen med en kop the og en kuglepen. Eleverne kan synke ned i bløde stole, hvile benene og lade tankerne finde papiret i stilhed. Ca. 10 min.

Formål

At give eleverne en sanselig fornemmelse for naturen og en viden om jorden og alt levende, som gror og bor i den, så de får fornemmelsen af at være en del af noget større end dem selv. Med andre ord; et nyt perspektiv på dem selv, deres by og en verden, de er dybt forbundet med.

Sted
Børnekulturhuset
Valdemarsgade 1F
8000 Aarhus
Tilmelding