Nye datoer

Halfdan Rasmussens ABC-univers - på egen hånd

Beskrivelse

Læs højt og leg i det hyggelige læse-legehus.

Med inspiration fra Halfdan Rasmussens ABC-univers kan børnene finde bogstaver, læse højt og lade fantasien og legen blomstre, mens de går på opdagelse på egen hånd. I kan synke ned i sofaen og nyde rimene i ro og mag. I kan finde ting eller billeder fra hvert af Halfdans rim – måske gemmer tingene sig i kufferter og kagedåser? Stav jeres navn med ærtepose-bogstaverne eller postkortene. Eller stav til nogle af ordene fra rimene.

I vil blive modtaget af en medarbejder fra Børnekulturhuset, derefter er aktiviteten på egen hånd. I booker en formiddag (kl. 9.30-11.30). Her råder I over både Halfdans Rasmussens ABC-univers og teaterrummet. Er I mange kan I fordele jer i de to rum og bytte halvvejs. Der kan max. være 12-14 børn i Halfdan Rasmussens ABC-univers ad gangen.

Teaterrummet:
Børnekulturhusets teaterrum fyldt med udklædningstøj i alle størrelse, så det er muligt at indtage mange forskellige roller og lave jeres eget lille teaterstykke. I bestemmer selv om der er fri leg eller om I vil skabe en lille forestilling.

Aktiviteter

Skuespiller og formidler af Børnekulturhusets Halfdans Rasmussens ABC-univers, Katrine Weiglet har udviklet et materiale, som I kan bruge til at gå på opdagelse:

Gå på opdagelse i Halfdans Rasmussen ABC-univers på egen hånd (PDF)

Formål

  • at arbejde med sprogligudvikling gennem leg
  • at arbejde visuelt med bogstaver og ord
  • at fordybe sig i Halfdans Rasmussens ABC-univers
  • at arbejde med at udtrykke sig gennem forskellige roller i teaterrummet.
  • at arbejde med at skabe fortællinger i teaterrummet.
Sted
Børnekulturhuset
Valdemarsgade 1F
8000 Aarhus C

Børnekulturhuset
Valdemarsgade 1F
8000 Aarhus C
Indgang F. Ring på dørtelefonen 'Børnekulturhuset'

Tilmelding