FNs Verdensmål i samtidskunsten

Beskrivelse

Grib denne unikke chance for at koble et museumsbesøg på arbejdet med FNs 17 Verdensmål. Hele 15 spektakulære og involverende kunstinstallationer skabt af internationale kunstnere belyser i særudstillingen: "Tomorrow is the Question", hvorledes kunst kan være med til at diskutere og synliggøre disse Verdensmål. Værkerne på udstillingen har det tilfælles, at de alle er sanselige og med stærke visuelle effekter udfodrer de hver i sær vores virkelighedsforståelse og skubber til vores vanetænkning.  

En omvisning i denne udstilling vil med afsæt i dialogen omkring en række udvalgte værker sætte elevernes syn på nutid og fremtid til debat og dermed søge at styrke elevens evne til at kunne forholde sig aktivt analyserende og diskuterende ikke alene til til kunst og kultur men også til miljø, forbrug og bæredygtighed.

Da de 15 udstillede værker har valgt hvert deres perspektiv på de 17 Verdensmål og dermed også breder sig over flere fagligheder, vil værkerne kunne understøtte undervisning indenfor en bred vifte af fag.

Forberedelse

Både til forberedelse og efterhandling:
Underviseren kan med fordel have orienteret sig i inspirationsmaterialet "ARTiFAKTi Tomorrow is the Question", som kan downloades gratis fra museets hjemmeside. Udover en kort intro til udstillingen rummer materialet inspiration til arbejdet med udstillingen under og efter museumsbesøget. 

Formål

På denne omvisning vil eleverne stifte bekendtskab med internationale samtidskunstnere af høj kvalitet samt få åbnet øjne for, hvorledes kunsten - på lige fod med andre medier - kan fungere som talerør for udsagn, holdninger og syn på fremtiden. Da flere af værkerne er interaktive, vil der på omvisningen kunne forventes aktiv deltagelse - fysisk såvel som verbalt.  

Sted
ARoS
Aros Allé 2
8000 Aarhus C
Tilmelding
Tlf.nr. 87306644
Tilmeldingsfrist
04.08.2019