Etik og dyrevelfærd

Etik og dyrevelfærd

Beskrivelse

Måden hvorpå vi holder dyr i fangenskab, har i nyere tid udviklet sig meget. Det gælder både holdningen til det at holde dyr i fangenskab, hvorfor vi gør det (hvad er meningen med det?) og ikke mindst hvordan vi gør det.

Begreber som bl.a. edu-tainment, et begreb, der dækker over de shows/fodringer, man afholder i zoo, hvor man forsøger at vise dyrenes naturlige adfærd gennem aktivering og træning, vinder større udbredelse. Formålet med dette er, at man forhåbentlig kan "uddanne" gæsterne til at forstå mere om dyrenes naturlige adfærd og behov, frem for at skabe et ønske om underholdning.

Vi dykker ned i de forskellige etiske spørgsmål, der kan springe frem, når man taler om overskudsdyr og dyr i fangenskab generelt. Vi skaber et trygt rum for debat om disse emner, hvor eleverne får mulighed for selv at tage stilling og debattere med vores dygtige formidlere. Forløbet kan afholdes på engelsk.

Formål

  • Eleverne har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold.
  • Eleverne kan forklare sammenhængen mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder.
  • Eleverne kan kommunikere om naturfag og kan aktivt tage stilling til givne problemstillinger.
Sted
Ree Park Safari
Stubbe Søvej 15
8400 Ebeltoft
Tilmelding
Tilmelding
Tlf.nr. 86336150