Online

Dyk ned i dit affald

Beskrivelse

Online-forløb om affald og genbrug - til hjemmeskole eller på skolen

Lad dine elever dykke ned i skraldespanden og lære om affaldets vej med AffaldVarme Aarhus.

Få et detaljeret forløb på 3 lektioner med film, tekster og arbejdsbeskrivelser. Det hele foregår online og afsluttes i en live-session med en ægte affaldsekspert.

Forløbet kan bruges både i hjemmeundervisning og på skolen, og længden kan tilpasses efter behov.

Aktiviteter

Lektion 1: Individuel opgave

Eleverne ser en film om hvordan affaldseksperterne, Inge og Gunhild, sorterer affald hjemme hos sig selv.

De skal herefter løse en opgave hvor de finder ud af, hvad man gør med otte typer affald hjemme hos dem.

Lektion 2: Gruppeopgave

Hver gruppe går i dybden med én type affald.

De skal læse tekster og se film - og forberede en fremlæggelse. 

Lektion 3: Live-session med affaldseksperten.

Grupper fremlægger for klassen og en affaldsekspert på Google Meet.

Vi giver feedback og krydrer med viden.

Fælles opsamling om bæredygtighed - og evt. en kahoot hvis der er tid.

Formål

At øge elevernes bevidsthed og handlekompetencer inde for emnerne affald, ressourcer og genanvendelse.