Dissekér og spis en fisk

To børn dissekerer en fisk

Beskrivelse

Eleverne bliver delt op i hold af 3 eller 4 personer, og hvert hold får en fisk, som de dissekerer.

En fisks ydre biologi: Vi kigger på fiskene udefra og diskuterer, hvorfor de ser ud som de gør. Hvor mange sanser har fisk? Har de næsebor? Har de ører? Hvordan ser deres mund ud? Kan man se gællerne? Hvordan fungerer de?

Dissektion: Fiskene skæres op fra gat til hoved. Her kigger vi på hjerte, lever og mave. Vi snakker om de enkelte organers funktioner, og undersøger om fiskene har spist noget spændende. Vi snakker om tarmene og sammenligner med menneskers fordøjelsessystem. Derefter kommer vi omkring kønsorganerne, og til sidst kigger vi på øjnene og finder linserne.

Tilberedning: Undervejs i dissektionen går halvdelen af gruppen hen og tilbereder fisken over trangia. Derefter skal eleverne som har dissekeret, forklare hvad de har fundet overfor de elever som tilberedte fisken og omvendt. Efter fisken er spist er der tid til opvask, hvor alle deltager.

Forløbet bliver niveautilpasset. Fra indskoling med fokus på sanselige oplevelser og simplificering af fiskens levevis til biologi og sammenligning med menneskelig anatomi for udskolingen. Forløbet struktureres anderledes for indskolingen, da fiskene skal tilberedes i samspil med en voksen.

OBS. der bliver ikke udleveret handsker (vi sparer på plastikken), og ens fingre kan komme til at lugte.

Såfremt I ikke kan komme til Sejlsportscenteret, tilbyder vi at komme ud på jeres skole dog uden madlavningsdelen.

Book andre forløb med havet i fokus:

Ønsker I andre dissektionsforløb, så kan vi tilbyde:

  • Bur til Bord (vi slagter, dissekerer og smager på en hanekylling)

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

Formålet med aktiviteten er at:

  • Stifte bekendtskab med fiskens levevis, biologi, fødeindtag og habitat.  
  • Lære at dissekere og kigge på organer.
  • Fordybe sig i fiskens mystiske verden, og hvordan den har tilpasset sig til livet under vandet.
  • Prøve kræfter med at finde organer, navngive dem og lære om deres funktioner.
  • Kigge på gæller, kamuflage, finner, øjne og hjerne.
  • Opdage kompleksiteten i fiskens biologi og får lov til at dykke dybere ned i dens anatomi.
  • Diskutere bæredygtigt mad og tilberedningsmetoder.
  • Undres, lære og opleve en spændende dag i et autentisk uderum ved havet.
Sted
Aarhus Internationale Sejlsportscenter
Ester Aggebos Gade 80
8000 Aarhus

Vi kan også komme ud på jeres skole og dissekere fiskene i klassen!

Booking hos Natursamarbejdet på:
Telefon: 86 25 68 60
Mail: natursamarbejdet [at] mbu [dot] aarhus [dot] dk