Dissekér en fisk

Beskrivelse

Eleverne bliver delt op i hold af 2 eller 3 personer, og hvert hold får en fisk hver, som de dissekerer.

En fisks ydre biologi: Vi kigger på fiskenes udefra og diskuterer, hvorfor de ser ud som de gør. Og hvad bruger de rygfinnen, halefinnen, bugfinnen og svømmefinnerne til? Har de næsebor? Har de ører? Hvordan ser deres mund ud? Kan man se gællerne? Hvordan fungerer de?

Dissektion: Fiskene skæres op fra gat til hoved. Her kigger vi på hjerte, lever og mave. Vi snakker om de enkelte organers funktioner, og undersøger om fiskene har spist noget spændende. Vi snakker om tarmene og sammenligner med menneskers fordøjelsessystem. Derefter kommer vi omkring kønsorganerne (og evt. rogn), og til sidst kigger vi på svømmeblæren.

Forløbet bliver niveautilpasset. Fra indskoling med fokus på sanselige oplevelser og simplificering af fiskens levevis til biologi og sammenligning med menneskelig anatomi for udskolingen. 

OBS. der bliver ikke udleveret handsker (vi sparer på plastikken), og ens fingre kan komme til at lugte.

Formål

Formålet med aktiviteten er at:

  • stifte bekendtskab med fiskens levevis, biologi, fødeindtag og habitat.  
  • lære at dissekere og kigge på organer.
  • fordybe sig i fiskens mystiske verden, og hvordan den har tilpasset sig til livet under vandet.
  • prøve kræfter med at finde organer, navngive dem og lære om deres funktioner.
  • kigge på gæller, kamuflage, finner, øjne, hjerne og øresten.
  • opdage kompleksiteten i fiskens biologi og får lov til at dykke dybere ned i dens anatomi.
  • undres, lære og opleve en spændende dag i et autentisk uderum ved havet.
Sted
Aarhus Internationale Sejlsportscenter
Ester Aggebos Gade 80
8000 Aarhus

Booking hos Natursamarbejdet på:
Telefon: 86 25 68 60
Mail: natursamarbejdet@mbu.aarhus.dk