Design en plante

Beskrivelse

Hvad består en plante af? Hvad skal en plante bruge for at overleve? På denne workshop får eleverne en grundig gennemgang af evolutionære tilpasninger til forskellige levesteder verden over, inden de selv skal opfinde en plante tilpasset et helt bestemt område – på den måde lærer de hvad der skal til, for at en plante kan overleve.

Forberedelse

Det er en fordel, hvis klassen har snakket om nogle af disse begreber:

  • Hvad en plante består af: Rod, stængel, blad, blomst
  • Hvordan en plante lever: Fotosyntese, sollys, CO2, ilt, næring, vand
  • Hvad der skal til for at en plante vokser: Jordtyper, klima, nedbør, temperatur
  • Hvordan en plante formerer sig: Bestøvning, pollen, frugt, frø
  • Værktøjskassen: Tommestok, termometer, decilitermål

Formål

I denne workshop får eleverne viden og forståelse for planters tilpasningsevne ved at arbejde med de forskellige klimazoner i Væksthusene. Derefter udnytter de deres viden til at designe en plante, der er tilpasset en specifik klimazone.

Sted
Science Museerne - Væksthusene
Møllevejen 10, Adgang via Peter Holms Vej ad Poppelpladsen
8000 Aarhus C