Gratis

Den digitale butik - Sport24 Outlet

Beskrivelse

Hvordan bruger Sport24 Outlet data til planlægning, og hvordan kan automatiske prognoser (automatisk disponering) hjælpe med at styre varebestilling, lagerbeholdning, vagtplaner m.v.? Igennem dette undervisningsforløb i Matematik, vil eleverne få en forståelse for vigtigheden af databearbejdning, og hvordan man kan bruge matematiske modeller til at regne på, hvad der kommer til at ske i virkeligheden.

Undervisningsforløbet er udviklet til Matematik på 7.-9. årgang. Det opfylder en række Fælles Mål i Matematik inden for Modellering og Kommunikation og bidrager endvidere til opfyldelse af målene i faget Uddannelse & job. Som en del af undervisningsforløbet besøger klassen en detailbutik, hvor de får et hands-on indtryk af, hvordan det, de lærer i klassen, hver dag bruges i verden omkring os. Samtidig stifter eleverne bekendtskab med jobfunktioner, uddannelser og karriereveje i detailhandlen og en almen viden om det private erhvervsliv og dermed det samfund, de indgår i. 

Forløbet er udviklet af DA Åben Virksomhed

Forberedelse

Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget.

Formål

  • Forklare, hvad Automatisk Disponering er
  • Give eksempler på, hvilke data, der bliver registreret i forbindelse med Automatisk Disponering.
  • Udvælge data og variable til at opstille en matematisk model for Automatisk Disponering
  • Oprette en model i et regneark med data og regnearksformler, så den kan simulere automatisk disponering af et antal varer i en butik (Modellering).
  • Formidle den nye viden om Automatisk Disponering og den matematiske model i regnearket i en skærmoptagelse (Kommunikation).

Forløbet opfylder en række Fælles Mål i Matematik inden for Modellering og Kommunikation og bidrager endvidere til opfyldelse af målene i faget Uddannelse & job.

Sted
Sport24 Outlet
Banegårdsgade 32
8300 Odder
Undervisningsmateriale

Du kan downloade lærervejledningen (PDF) her:

Tilmelding

Spørgsmål til det faglige indhold:
Louise Willumsen
DA Åben Virksomhed
29 20 03 15
lew [at] da [dot] dk

Book tilbuddet ved at kontakte:
Andreas Mølgård Hansen
Sport24 Outlet 
30 21 35 71
aha [at] sport24outlet [dot] dk