Danseforløb NET

Beskrivelse

NET er en danseforestilling, som I bliver en del af sammen med tre dansere fra danser- og koreografduoen OR/ELLER.

Et net flytter ind og breder sig ud i gymnastiksalen på jeres skole. Ud fra nettet bygger vi et bølgende landskab op, der med dansen som drivkraft åbner døre til nye rum, hvor fantasien får plads. Sammen skaber vi et koreografisk kalejdoskop.

NET inviterer til, at vi oplever os selv om led i en større kæde, tråde i et net eller atomer i et molekyle. Med undrende nysgerrighed kan vi i nettet se os selv som en del af nye sammenhænge, som hele tiden forandrer sig. Ud af et virvar af tråde danser vi med fantasien på en særlig bane, stopper ved et lejrbål eller flyver som en flok fugle. Nye perspektiver dukker op og endnu ukendte rum åbner sig undervejs.

Til fængende beats og melodiøse loops danser vi os igennem forestillingen ved at efterligne, bygge, hjælpe, vente, smelte sammen og hvile i fantasien. NET er en både legende og alvorlig forestilling, hvor danserne skaber en inkluderende stemning og guider jer som medvirkende publikum til at gå på opdagelse og fare vild i en fælles æstetisk oplevelse.

Aktiviteter

Du bestiller to forløb på én dag.

To klasser eller 50 elever pr. forløb (Cirka samme alder/årgang i den deltagende gruppe elever til den enkelte forestilling.)
Altså op til 100 elever pr. dag. Minimum to lærere, der deltager aktivt. De samme lærere under hele besøget.

Forberedelse

Eleverne og lærere skal møde omklædte i bare fødder og løstsiddende tøj på, de kan bevæge sig i.

Formål

Eleverne bliver inviteret ind i performernes univers for at lege med forestillingens elementer.

Sted

Foregår ude på jeres skole

Tilmelding