Cirkus Cærlig i indskolingen

Beskrivelse

En trivselsworkshop for indskolingsbørn.

CIRKUS CÆRLIG er et anderledes cirkus. Det er en cirkusworkshop, hvor drama og musik spiller sammen om at fortælle og lære om empati, følelser og fællesskab. En workshop som fremmer trivsel, styrker fællesskabet og sætter fokus på forskelligheder.

Rammen om Cirkus Cærlig er en række sange, som præsenterer hver enkelt cirkusfigur: Der er klovne, linedansere, løvetæmmere, tryllekunstnere, kanonkonger og koner, stærke mænd og damer, akrobater, hula-hop-piger, popcornsælgere, cirkusorkestret og selvfølgelig en cirkusdirektør.

I dette cirkus er det særlige, at de alle er udfordret på forskellig vis: Vores stærke mand har kun en arm, linedanseren har kæmpe fortænder, klovnene kan ikke stoppe med at drille, kanonkongen vil ikke skydes af - og sådan bliver det ved.
Med udgangspunkt i sangene og de forskellige cirkusartister vil vi synge, lege og bevæge os til musikken, vi vil lave flotte artistnumre og gennem drama og leg arbejde med kropssprog og følelser - hvordan man ser ud, når man er sur, glad, overrasket, bange osv. Og hvordan det føles inde i kroppen.

Cirkus Cærlig i indskolingen
Workshoppen giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med et intensivt kreativt projekt, hvor de som cirkusartister og sangere skal arbejde sammen og bruge hinandens styrker og svagheder. Igennem cirkusfigurerne leger og dramatiserer de problemstillingerne, og får en fornemmelse af de følelser som er på spil, og som de eventuelt kan genkende og relatere til situationer fra hverdagen.

Workshoppen afsluttes med en cirkusforestilling.

Workshoppen kan evt være en indledning eller en afslutning på et længerevarende trivsels-tema som eleverne har arbejdet med.

 

Formål

Workshoppen giver eleverne mulighed for at prøve kræfter med et intensivt kreativt projekt, hvor de som cirkusartister og sangere skal arbejde sammen og bruge hinandens styrker og svagheder. Igennem cirkusfigurerne leger og dramatiserer de problemstillingerne og får en fornemmelse af de følelser, som er på spil, og som de eventuelt kan genkende og relatere til situationer fra hverdagen.

Sted

På jeres skole