Bål og Energi

Beskrivelse

Med forløbet Bål og energi får eleverne mulighed for at eksperimentere med natur, teknologi, biologi, fysik og madkundskab på tværfagligt niveau.

Vi introducerer eleverne til kunsten at lave et bål med brændekløvning, snitning af optændingsmateriale og præsenterer dem for fire forskellige båltyper: Pyramidebål, raketovn, berberbål og pagodebål.

Herefter deles eleverne i 4 grupper, hvor de skal kløve brænde, snitte spåner, opbygge og starte deres egne bål. De 4 hold kan konkurrere om, hvem der er hurtigst til at nå de forskellige trin på vej mod bålet. Eleverne bruger bålet til at koge vand til te. Har I ekstra tid, kan I lave pandebrød, pandekager eller andet bålmad på egen hånd.

Undervejs i forløbet vil eleverne iagttage forskellige karakteristiske fænomener, som vi i plenum kan bruge til at forstå træets biologi og bålets fysik og kemi. Vi kan komme ind omkring emner som energiformer, fotosyntese og menneskets brug af energi.

Forløbet er også en god øvelse i samarbejde og bruger alle sanser til både at skabe erfaringer og forståelse i mødet med bål og energi.

I har mulighed for at booke lignende forløb:

Dette forløb er en del af #DetViGøromSTEAM

Formål

  • Lære at mestre økse, kniv og tændstikker.
  • Lære grundlæggende bålteknik.
  • Lære om energi, fotosyntese, madlavning i det fri og hygiejne.
  • Øve sig i samarbejde.
Sted
Natursamarbejdet
Louisevej 100
8220 Brabrand