Gratis scenekunstoplevelser til børnehaverne i Aarhus Kommune

24.08.2015

Børnekulissen, 3-6 år. Til og med 30. april 2016 kan børnehaver i Aarhus Kommune bestille og opleve gratis scenekunst som en del af et sprogstimulerende projekt. Sammen med oplevelsen får I den gratis minibog Børnehavens superhelt, der kan bruges som samtalegrundlag både før og efter oplevelsen.

Scenekunst stimulerer sproget
Scenekunst leger fantasifulde oplevelser ind i vores hverdag – gode oplevelser der bidrager til at barnet husker flere ord. Projektet tilbyder institutionerne en gratis scenekunstoplevelse, og en Gratis minibog: 'Børnehavens superhelt'. Med minibogen fokuserer vi på ord der bruges i forbindelse med teater. Forståelsen af ordene hentes i minibogen og scenekunstoplevelsen. Børnehavens superhelt er en fin historie om at lave teater i børnehaven, og så har den fire sider med inspiration til samtaleemner, lege og nye teaterstykker. Alle børn får en minibog til at tage med hjem og læse med mor og far - og institutionen får minibogen i stort format til højtlæsning.

Læs mere på www.kulissen.dk/scenekunst, hvor du også kan finde minibogen og forslag til scenekunstoplevelser.

Tilmelding sker gennem det valgte teater.

Ved spørgsmål kontakt: Erik Foged, Børnekulissen, erfog [at] aarhus [dot] dk eller tlf. 29 20 40 00